Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

​

Kan jeg få mere end én introduktionsstilling i samme speciale?

Nej. Fra 7. oktober 2026 kan du ikke ansættes i en introduktionsstilling i et speciale, hvis du allerede har gennemført mere end 6 måneder af uddannelsestiden i en introduktionsstilling i samme speciale. Inden for intern medicin kan du dog ansættes i én yderligere.

Det vil sige, at hvis du har gennemført en hel introduktionsstilling eller mere end 6 måneders uddannelsestid i en introduktionsstilling, hvorefter stillingen opsiges, kan du i udgangspunktet ikke ansættes i en ny introduktionsstilling i samme speciale.

Der findes muligheder for dispensation. Se længere nede i FAQ og i vejledningen.

​

Gælder reglerne også, hvis jeg før 7.oktober 2026​

Ja. Tidligere gennemførte introduktionsstillinger inden for specialet er omfattet af de nye regler og betyder, at uddannelsesstederne ikke må ansætte dig i en ny introduktionsstilling i samme speciale, der forud for den 7. oktober 2026 er blevet opsagt efter de første 6 måneder, men før de fulde 12 måneder er opnået, er ikke omfattet af de nye regler.

Eksempel:

Hvis du forud for 7. oktober 2026 har opsagt eller er blevet opsagt i en introduktionsstilling efter fx 7 måneder kan du forsat ansættes i en introduktionsstilling i samme speciale. Det skyldes, at du på daværende tidspunkt, ikke havde mulighed for at agere efter reglerne der trådte i kraft 7. oktober 2026.

​

Gælder der særlige regler for intern medicin?

Ja. I intern medicin kan du ansættes i og gennemføre to introduktionsstillinger.

Det må dog ikke være to introduktionsstillinger på samme afdeling, hvis afdelingen kun har ét intern medicinsk speciale repræsenteret.

Det betyder, at du ikke må ansættes i en introduktionsstilling på en kardiologisk afdeling, hvis du allerede har gennemført en hel introduktionsstilling eller mere end 6 måneder af en introduktionsstilling på en kardiologisk afdeling.

Du må gerne ansættes i en introduktionsstilling på en medicinsk afdeling (med flere specialer repræsenteret), hvis du allerede har gennemført en introduktionsstilling på en medicinsk afdeling eller fx nefrologisk afdeling. Det gælder også i den anden rækkefølge.

Se vejledningen for flere eksempler.

​

Gælder der særlige regler for almen medicin?

Reglerne gælder også for almen medicin.

Hvis du har gennemført en introduktionsstilling i almen medicin med en varighed af 12 måneder, kan du ikke ansættes i yderligere introduktionsstillinger i almen medicin.

Hvis du har gennemført en introduktionsstilling i almen medicin med en varighed på 6 måneder, er det fortsat tilladt for uddannelsesstederne at ansætte dig i én yderligere introduktionsstilling af 6 måneders varighed i almen medicin.

​

Kan jeg søge en introduktionsstilling, selvom jeg tidligere har haft en i specialet?

Ja. Du kan godt søge stillingen, men du kan som udgangspunkt ikke ansættes medmindre du har en dispensation.

Hvilke muligheder er der for dispensation?

I særlige tilfælde kan der gives dispensation.

Der kan blandt andet gives dispensation, hvis:

  • et tidligere introduktionsforløb blev afbrudt af [NB3] ,
  • kompetencer ikke blev opnået af årsager, som ikke kan tilskrives lægen,
  • et tidligere introduktionsforløb ikke længere vurderes at være tidssvarende.

​

Alle ansøgninger vurderes individuelt og konkret.

​

Hvad er gyldige årsager?

I udgangspunktet er følgende gyldige årsager til afbrydelse af en introduktionsstilling:

-​Alvorlige personlige forhold, fx sygdom eller særlige sociale forhold

-​Udfordringer relateret til uddannelsesforløbet, fx manglende kompetenceopnåelse eller samarbejdsvanskeligheder, der ikke kunne håndteres inden for det planlagte uddannelsesforløb.

Alle sager vurderes individuelt og konkret.

​

Skal jeg, som uddannelseslæge, selv søge dispensation?

Ja. Hvis du som uddannelseslæge vurderer, at du kan have behov for dispensation, kan du søge om en personlig dispensation hos den videreuddannelsesregion, hvor den tidligere introduktionsstilling er foregået

En personlig dispensation giver mulighed for at søge introduktionsstillinger på lige vilkår med andre ansøgere, men giver ikke i sig selv ret til ansættelse. En personlig dispensation er gyldig i tre år og kan anvendes i alle videreuddannelsesregioner.

Hvis en afdeling ønsker at ansætte dig i en konkret introduktionsstilling, skal den ansættende afdeling efterfølgende søge om dispensation til den konkrete ansættelse.

​

Hvor længe gælder en personlig dispensation?

En personlig dispensation er gyldig i tre år fra udstedelsesdatoen og kan anvendes i alle videreuddannelsesregioner.

​

Skal en afdeling søge om dispensation?

Ja, en afdeling der ønsker at ansætte en uddannelseslæge, som efter de nye regler har behov for dispensation, skal søge om dispensation for at besætte den specifikke introduktionsstilling.

Dispensationen forudsættes af, at der foreligger en personlig dispensation for den pågældende uddannelseslæge, man ønsker at ansætte. Alternativt skal der søges om begge dispensationer på én gang.

Se mere i vejledningen under punkt 4.

​

Hvad er forskellen på en personlig dispensation og en dispensation til en konkret ansættelse?

En personlig dispensation gives til dig som uddannelseslæge og dokumenterer, at du kan komme i betragtning til en ny introduktionsstilling trods et tidligere forløb.

En dispensation til en konkret ansættelse søges af den ansættende afdeling og er knyttet til den specifikke introduktionsstilling, som afdelingen ønsker at besætte.

​

Hvem behandler ansøgninger om dispensation?

Dispensationer behandles af videreuddannelsesregionerne.

​

Hvordan søger man dispensation?

Hvis du som uddannelseslæge ønsker at søge om dispensation, skal du sende en ansøgning til videreuddannelsessekretariatet i den videreuddannelsesregion, hvor den tidligere afbrudte introduktionsstilling er foregået.

En ansøgning til Videreuddannelsesregion Øst skal sendes til laegeuddannelsen@regionh.dk.

Ansøgningen skal indeholde følgende:

·​Navn, kontaktoplysninger og aut. id.

·​Oplysning om den tidligere introduktionsstilling, der udløser behov for dispensation

o​Speciale, hospital, afdeling

o​Stillingsnummer

o​Gennemført ansættelsesperiode og faktisk uddannelsestid i introduktionsstillingen

·​Kort begrundelse, for ønske om dispensation (se afsnit 4.1 i vejledningen vedr. gyldig grund for afbrydelse)

·​Dokumentation for relevante forhold i det mulige omfang

​

Hvem har ansvaret for at sikre, at reglerne overholdes?

Det har den ansættende afdeling.

Afdelingen skal sikre, at en ansøger opfylder reglerne eller har den nødvendige dispensation og at der ansøges om dispensation for de konkrete stillinger en afdeling ønsker at besætte med ansøgere, der har opnået dispensation.

​

Gælder reglerne for introduktionsstillinger gennemført i Grønland og på Færøerne?

Nej. Hvis du har gennemført en introduktionsstilling i Grønland eller på Færøerne betyder de nye regler ikke noget ift. mulighederne for at søge og ansættes i en yderligere introduktionsstilling i samme speciale.

Det skyldes at reglerne kun gælder for dimensionerede introduktionsstillinger. Introduktionsstillinger i Grønland og på Færøerne er ikke en del af de dimensionerede introduktionsstillinger.

​

Hvor kan jeg læse mere?

Du kan læse den fællesregionale vejledning om introduktionsstillinger og dispensationsmuligheder via linket ovenfor.

​Rigtig godt at have denne skelnen mellem tidligere hhv. gennemførte og ikke gennemførte introduktionsstillinger med, så det er tydeligt at det bagudrettet kun er gennemførte introduktionsstillinger som er omfattet. Jeg tror rigtig mange vil have spørgsmål relateret til netop dette i forhold til om de påvirkes af reglerne eller ej.

​Der er noget med formuleringen, ift. om det er introduktionsstillinger eller læger der beskrives i denne sætning.

Og så kan det være det skal skrives i 2. person ental (du kan, hvis du forud for den 7. oktober har opsagt....)?

​Skal der være et spørgsmål der hedder "hvad er fyldige årsager?". Jeg kan se der henvises til pkt. 4.1 i vejledningen under spørgsmålet om hvordan man søger dispensation, men man kunne overveje om det var relevant her længere oppe også. Måske nogen ikke når længere ned for at finde svaret.​

Tlf: 38 66 99 30​