Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

Regler for introduktionsstillinger i samme speciale

Uddannelseslæger kan kun ansættes i én introduktionsstilling inden for samme speciale. Reglerne træder i kraft den 7. oktober 2026.

​

Formål

Formålet er at understøtte karriereafklaring og sikre at introduktionsstillinger anvendes som et afklarende trin på vejen mod valg af speciale.

​

Hvad betyder reglerne for mig som uddannelseslæge?

Hvis du allerede har gennemført en introduktionsstilling i et speciale, kan du som udgangspunkt ikke ansættes i endnu en introduktionsstilling inden for samme speciale.

​

Hvis du har afbrudt en introduktionsstilling før reglerne trådte i kraft, omfattes du ikke af reglerne.


Særlig undtagelse for intern medicin

For intern medicin gælder en særlig undtagelse. En uddannelseslæge kan ansættes i ét yderligere introduktionsforløb på en afdeling, der rummer et eller flere andre internmedicinske specialer end det speciale, hvor lægen gennemførte sin første introduktionsstilling.

​

Dispensation

Der kan i særlige tilfælde gives dispensation fra reglerne.
​
Det kan eksempelvis være relevant, hvis:

  • et tidligere introduktionsforløb blev afbrudt af gyldige årsager,
  • kompetencer ikke blev opnået af årsager, som ikke kan tilskrives lægen,
  • et tidligere introduktionsforløb ikke længere vurderes at være tidssvarende.
    ​

Alle dispensationsansøgninger vurderes individuelt.

Hvad betyder reglerne for afdelinger?

Den ansættende afdeling har ansvaret for at sikre, at reglerne overholdes ved ansættelse i introduktionsstillinger.

​

Hvis en ansøger har behov for dispensation, skal dette afklares som led i ansættelsesprocessen.

​

Både afdeling og lægen kan have brug for at søge dispensation for reglerne.

​

Den fællesregionale vejledning beskriver reglerne nærmere, herunder den særlige ordning for intern medicin og mulighederne for dispensation.

Mere information

​

​

Tlf: 38 66 99 30​