Almen praksis - for tutorlæger i Region HovedstadenFra marts måned 2013 indgåes der nye tutorlægeaftaler, nedenstående tekst refererer til den gamle tutorlægeordning - se mere om de nye tutorlægeaftaler her ›››
Indtag og godkendelse af nye tutorlæger Ønsker du som praktiserende læge at være med til at uddanne læger i din praksis, kræver det, at du bliver godkendt som tutorlæge af regionens praksisreservelægekoordinatorer (PRLK’er). I den forbindelse skal du udfylde "Ansøgningsskema til nye tutorlæger", som findes i boksen til højre. Ligeledes skal der udarbejdes et uddannelsesprogram/praksisbeskrivelse (se nærmere i "Brev til kommende tutorlæger"). Ansøgningsskemaet og uddannelsesprogrammet/praksisbeskrivelsen indsendes til Sekretariatet for Lægelig Videreuddannelse, der videreformidler ansøgningen til den relevante PRLK. Når ansøgningen er behandlet, giver Sekretariatet besked om godkendelsen til ansøgeren. Bemærk at fordelingen af uddannelseslæger planlægges lang tid i forvejen. Der kan derfor gå adskillige måneder fra en praksis bliver godkendt som tutorpraksis, til den modtager dens første uddannelseslæge. Principper ved tildeling af uddannelseslæger Generelt Sekretariatet fordeler hvert år ca. 340 uddannelseslæger til tutorlæger i Region Hovedstaden. Uddannelseslægerne omfatter basislæger, introduktionslæger samt hoveduddannelseslæger. Når en tutorlæge er godkendt til at modtage uddannelseslæger, vil praksis i første omgang blive tildelt basislæger. Når praksis har haft ca. 3 basislæger og dernæst ca. 2 introduktionslæger tildeles den en læge i hoveduddannelsesforløb. Som udgangspunkt forventes det, at praksis på længere sigt er i stand til at modtage uddannelseslæger på alle niveauer. Starttidspunkter Region Hovedstaden: Basislæger: Hold forår 1/2, 1/3, 1/4 og Hold efterår 1/8, 1/9,1/10 Intro-læger: Alle årets 12 mdr. Hoveduddannelsesforløb: Fase 1 og Fase 2: 1/3, 1/4, 1/9 og 1/10 i samme praksis. Fase 3: 12 mdr. varighed i anden praksis end fase 1 og 2. Kontinuitet Vi forsøger at fordele goder og ulemper ligeligt mellem alle tutorlægerne. Har én praksis været hårdt ramt af barsler eller afbud, vil denne praksis blive tilgodeset ved næste tildeling. Og omvendt har en praksis over en længere periode haft uddannelseslæger konstant, må det forventes, at praksis får en pause for uddannelseslæger på omkring 6 måneder. Takkes der nej til en uddannelseslæge, kan det være svært at finde en erstatning, da forløbene planlægges flere måneder i forvejen. En af de ting der er medvirkende årsag til, at tildeling af forløb kan blive lidt uregelmæssig, er bl.a. uddannelseslæger, der går på barsel eller har fravær af anden årsag. Det kan være svært at finde en anden uddannelseslæge, der kan træde ind i stedet, og når uddannelseslægen kommer retur fra barsel, sker det så vidt muligt til samme praksis. Det giver uddannelsesmæssigt det største udbytte, men kan betyde, at praksis kommer ind i en skæv rytme i forhold til tidspunkt for den generelle tildeling af uddannelseslæger. Geografi Region Hovedstaden har siden foråret 2009 haft fokus på de såkaldte ’sårbare områder’, som er geografiske områder, hvor det er svært at få færdiguddannede speciallæger i almen medicin til at købe en praksis. For at imødegå denne tendens, er det af Region Hovedstaden blevet besluttet, at tildelingen af uddannelseslæger til sårbare områder har høj prioritet. Det forventes, at det er nemmere at få praktiserende læger til at nedsætte sig i et geografisk område, som de har stiftet bekendtskab med under deres uddannelse. Områdefordeling Region Hovedstaden er opdelt i fire områder: Nordsjælland, Ydre og Indre København samt Bornholm. Til hvert område hører undervisningsdage og der er knyttet AMU/PRLK og DYNAMU som kontaktpersoner til hvert område. De kan være behjælpelige med faglig bistand og vejledning. Kontaktinformationerne findes i boksen til højre. Områdefordeling - postnumre Indre København 1100 - 2500 + 2700-2720 Ydre København 2600 - 2920 + 3460 Nordsjælland 2960 - 4050 Bornholm 3700 - 3799 |
|||||||||